Yxenborg tilrettelægger og faciliterer læringsrollespil for skoler og institutioner.
Et typisk forløb starter med at vi tager hinanden (Yxenborg, ledelse, lærere og elever) i ed om at vi vil på en rejse til en anden tid eller et andet univers. Det kan f.eks. være en tur til Sherwoodskoven og Robin Hood eller tilbage til vores vikinge forfædre.
Herefter starter forberedelsen til rejsen hjemme på skolen, hvor der skal arbejdes med narrativet, tiden, karaktererne, rekvisitter og dragter.
Forløbet kulminerer ved rejsen ind i en anden verden og tid, hvor indlevelse og oplevelser, skaber en helhedsorienteret oplevelse, der sætter sig i krop og sjæl.

Hvad er læringsrollespil egentlig?
Undervisning med rollespil
Leg er nødvendig for læring, men, nej, det væsentlige i denne henseende er, at det ikke er undervisning i rollespil, men undervisning med rollespil. I undervisning med rollespil inddrages leg og fantasi metodisk i undervisningens mål og indholdsvalg, planlægning og udførelse – og et væsentligt element er lærerens ansvar for tydelig strukturering og målsætning af undervisningen, heri betingelserne for elevernes læring. Rammen for legen sættes så der skabes optimale vilkår for læring.
Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egen viden, fantasi og engagement samt i undervisningministeriets trinmål i de enkelte fag. Metoden indeholder elementer af levende rollespil, story line og de mange intelligensers pædagogik.
Hvad koster det?
Vi tilpasser vores priser i forhold til målgruppe og behov og de faktorer der spiller ind ved prissætning af specielt tilrettelagte forløb, beror på:
- hvor mange elever der deltager?
- hvor mange “værksteder” der bliver bemandet af lærere?
- hvor mange dage og nætter spillet skal forløbe over?
- hvem der sørger for mad?
Vejledendepriser
Som udgangspunkt koster en dag med op til 30 elever og to instruktører fra Yxenborg 7.000,00 kr.
Ekstra personale koster 1.000,00 kr, pr/dag.
Mad koster 50,00 kr. pr. kuvert
