Udeskoleforløb, læringsrollespil og lejrskoleophold

Yxenborg tilbyder aktiviteter for skoler og konstruerer forløb der tilpasses jeres behov og ønsker

Fakta

Yxenborg har mere end 15 års erfaring med udeskole, læringsrollespil og lejrskoleophold.

I den tid har vi i samarbejde med skolerne udviklet og afprøvet samværs- og læringsformer, hvor der skabes tydelige og trygge rammer med mulighed for social og faglig  læring. 

Vores erfaringer viser at de bedste udeskoleforløb altid er af længere varighed, da der både for elever og lærere skal opnåes fortrolighed i forhold til at arbejde i og med naturen som base. 

Der tilbydes dog også enkeltdage med forbehold for ovenstående. Enkelt dage får mere præg af et event.

Desuden tilbydes særligt tilrettelagte individuelle forløb for elever, der ikke formåer at deltage i undervisning på ordinære vilkår.

Alle forløb, undtagen individuelle forløb, forudsætter der er motiveret og aktivt deltagende personale fra skolen tilstede. 

Muligt Indhold

  • Natur og kulturformidling.
  • Samvær og nærvær i naturen.
  • Træning og udvikling af sociale færdigheder, med fokus på trivsel og roller i gruppen.
  • Erfaringsudveksling i gruppen.
  • Forskellige praktiske konstruktionsopgaver.
  • Arbejdsfællesskab med fokus på anerkendelse og inklusion.
  • Forskellige kreative aktiviteter, som keramik, smedning, tekstil- og håndarbejde, primitiv madlavning, rollespil, kamplege, vandreture, m.m.
  • Udvidelse af skolekundskaber igennem anderledes og oplevelsesorienteret undervisning.
  • Kropsbevidsthed og kropsforståelse.

Lejrskole

Vikingebyen Yxengaard ligger langt ude i skoven og er et oplagt mål for lejrskoleophold:

Op til 100 sovepladser i historiske bygninger og telte.
20 minutters gang fra Tornby Station og indkøbsmuligheder.
15 minutters gang til stranden.
Varighed og aktiviteter planlægges og tilrettelægges sammen med jer. 

Når man skal på lejrskole kan man komme gratis af sted med DSB. Skoleklasser kan én gang i løbet af et skole år ansøge om frirejse med DSB.

Vær opmærksom på følgende:

  • Bestillingsfristen er senest 10 uger før afrejsen (71 dage)
  • Bestilling skal ske klassevist med max. 40 personer inkl. lærere

Læs mere om frirejse med DSB http://www.dsb.dk/om-billetter-og-kort/indland/billetter/born/skolerejser/

Vejledende priser

Udeskole

Længerevarende forløb

5.000,- kr pr. dag

Udeskole

Enkelt dag

7.000,- kr

Læringsrollespil

En hel dag med rollespil

15.000,- kr

Andre tilbud

Special tilbud

Har i noget andet i tankerne?
Vores personale er fleksible og handlekraftige.
Der er  mulighed for i samarbejde med Yxenborg at opsætte special forløb med grundlag i jeres egen vision.

 

Rollespil hos jer

Det er ikke altid lige nemt at få en hel klasse i skoven.
Yxenborg kommer gerne på besøg og holder foredrag eller faciliterer kamplege og læringsrollespil.